Legater

Vi uddeler to legater via FS SASMO og Dansk Selskab for Dagkirurgi

 

Ansøgningsfrist for legat via Dansk Selskab for Dagkirurgi er 15. februar 2012

Ansøgningsfrist for legat via FS SASMO er 1. september 2012

Læs mere om legat via FS SASMO her.

Læs mere om legat via Dansk Selskab for Dagkirurgi her.

 

Mölnlycke Health Care's Surgical legat (FS SASMO)

 

Modtagerne af 2011 legatet blev:

 

Camilla Møller Lyngholt, Christina Als, Hanne Lund, Hanne Stecher, Helle Grube, Ina Hansen Høgh, Jonna Bisgaard, Karen W Jensen, Kathrine Harrop, Lala Hansen, Lilly Andersen, Line Søborg Larsen, Mariann Vester, Merete Simonsen, Mette Haisley, Tina Marianne Nielson, Trine Walther Jansen, Vivi Kjeldsen

 

Alle legatmidlerne blev i år tildelt deltagere på EORNA 2012.

 

Ansøgningsfrist til næste års legat er 1. september 2012.

 

 

Om legatet

 

Mölnlycke Health Care's Surgical legat kan søges af sygeplejersker, som er aktivt medlem af FS SASMO, og som har været ansat i mindst 2 år på afdelinger i FS SASMO regi.

 

Legatet er på totalt 20.000 kr. Legatet kan deles op i portioner af mindst 1.000 kr. og højst 10.000 kr.

 

FS SASMO's legatbestyrelse og Mölnlycke Health Care står for udvælgelsen af det projekt/de projekter, der skal have økonomisk støtte fra legatet.

 

Legatet uddeles ved FS SASMO's kongres, og legatmodtagernes navne offentliggøres i Tråden.

 

Legatmodtagere skal sende deres kontoinformationer til Mölnlycke Health Care senest d. 1. december det år, hvor legatet er uddelt. Uindløste legatpenge doneres herefter til Læger uden Grænser.

 

Legatet skal anvendes senest 12 måneder efter, det er tildelt. Legatet er personligt og kun til fremadrettede formål.

 

Modtageren af Mölnlyckes Health Care's Surgical legat forpligter sig til at udarbejde en skriftlig rapport/referat om projektet og på anmodning lave en oral præsentation ved den årlige FS SASMO kongres.

 

Formål

 

Legatet har til formål at yde økonomisk støtte til sygeplejersker, som ønsker at studere og udvikle sin egen eller afdelingens sygeplejefaglige kompetence inden for det perioperative område ved at deltage i projektarbejde, konferencer, studieture og lign.

 

Ansøgningen skal opfylde de for FS SASMO skrevne regler, der kan ses på www.fssasmo.dk

 

Ansøgningen skal stiles til FS SASMO's legatbestyrer, som disponerer ansøgningerne videre.

 

Mölnlycke Health Care Studie og Rejselegat (Dansk Selskab for Dagkirurgi)

 

Modtagere af 2012 legatet er:

 

Inger Bak (International Kongres for Dagkirurgi 2013) og Kirsten Hauberg-Lund (ESGE Congress, 2012), der hver modtager 2.500 kr.

 

Om legatet

 

Mölnlycke Health Care studie og rejse legat kan søges af medlemmer af DSDK. Dog skal man have været medlem af DSDK i mindst 2 på hinanden sammenhængende år. Ligeledes skal ansøger være ansat i en Dagkirurgisk enhed.

 

Legatet er på kr. 5000. Det kan gives som ét legat eller det kan deles i mindre portioner – dog mindst kr. 1000.

 

Den til enhver tid siddende legatbestyrer og formand for DSDK samt en repræsentant for Mölnlycke Health Care, står for udvælgelsen af hvem der skal modtage legatet. 

 

Legatet uddeles ved DSDK’s forårsmøde. Det forventes at legatmodtager i videst mulig omfang er til stede ved uddelingen af legatet.

 

Det tilstræbes, at en repræsentant fra Mölnlycke Health Care, vil være til stede til at uddele legatet. 

 

Legatet kan kun søges til fremadrettede formål.

 

Legatet skal bruges senest 15 måneder efter der er modtaget.

 

Legatmodtager forpligter sig til, senest 2 måneder efter studieturen, at udarbejde et referat, som sendes til Mölnlycke Health Care og DSDK´s legatbestyrer.

 

Referatet vil blive offentliggjort på DSDK´s hjemmeside.

 

Se i øvrigt på www.DSDK.dk under legater, hvad ansøgningen skal indeholde.

 

Formål med legatet er at yde støtte til medlemmer af DSDK, som har ønske om at deltage i kurser, kongresser, konferencer mm, som har relevans for udvikling af pleje og/eller behandling af patienter, som er indlagt i Dagkirurgisk regi. Ansøgningen sendes til : Legatbestyrer i DSDK Dorte Mehl Bak, Hospitalsenheden Horsens, Dagkirurgisk Center, Sundvej 30 8700 Horsens Eller på mail: Dorte.mehl.bak@horsens.rm.dk


Build: 1.1.4.4 (06-12-2011 16:05:44)