Generelle spørgsmål
Tekniske spørgsmål
Kliniske spørgsmål
Håndteringsmæssige spørgsmål
Generelle spørgsmål
Hvad er Mepilex Transfer?
Mepilex Transfer er udviklet til en bred vifte af væskende sår og til vanskeligt bandagerbare områder. Mepilex Transfer kan også anvendes som beskyttelseslag på ikke-væskende sår og/eller store områder med sart/skrøbelig hud. Mepilex Transfer kan anvendes under kompression.
Hvordan virker Mepilex Transfer?
Mepilex Transfer er tynd og meget komfortabel og sikrer direkte kontakt til såret og den omkringliggende hud, selv på ujævne overflader. Strukturen i Mepilex Transfer tillader væske at trænge vertikalt op i en sekundær absorberende bandage. Safetac laget forsegles omkring sårkanterne, hvilket forhindrer væsken i at trænge ud på den omkringliggende hud og minimerer derved risikoen for maceration. Mepilex Transfer bevarer et fugtigt sårmiljø i kombination med en velegnet sekundær bandage.
Tekniske spørgsmål
Hvordan kan Mepilex Transfer løftes og justeres uden tab af klæbeevne?
Mepilex Transfer har Safetac® teknologi. Safetac er en patenteret blød silikone klæbeteknologi. Den bløde silikone former sig efter hudens ujævne overflade og klæber over et stort område af huden. Ved fjernelse sker der ingen ødelæggelse af hudcellerne. Derfor er det bløde silikonelag intakt og stadig klæbende, i modsætning til bandager med traditionelle klæb, hvor epidermale celler bliver ødelagt, når bandagen fjernes.
Er der sensibiliseringsstoffer i Mepilex Transfer?
Kontaktlaget mod såret og huden består af inaktivt silikone. Hudcreme og tøj indeholder f.eks. silikoneolie. Silikone indeholder 1 ppm (part per million) platin. Koncentrationen er så lav, at ingen kan udvikle sensibiliserings- eller allergireaktioner. Hvis en patient imidlertid allerede er følsom over for platin, kan der udvikles en hudreaktion.
Hvordan opbevares Mepilex Transfer?
Mepilex Transfer skal opbevares tørt ved temperaturer under 35 °C.
Hvad sker der, hvis Mepilex Transfer bliver opbevaret over 35 °C?
Ikke andet end at bandagen bliver en anelse gul efter nogen tid. Dette påvirker dog ikke bandagens egenskaber.
Påvirker Mepilex Transfer sårets pH-værdi?
Mepilex Transfer er neutral og formodes ikke at ændre sårets pH-værdi.
Afgiver Mepilex Transfer ubehagelig lugt?
Nej.
Bliver ozonlaget ødelagt i produktionsprocessen af skummet?
Nej.
Har tyngdekraften nogen indvirkning på væskens overførsel?
Nej, tyngdekraften har en minimal effekt, hvis bandagen anvendes sammen med en sekundær, absorberende bandage. Den sekundære, absorberende bandage kan i nogen grad blive påvirket af tyngdekraften. Den sekundære absorberende bandage kan placeres ”ikke-centreret” lige under såret på grund af påvirkninger fra tyngdekraften.
Kan Mepilex Transfer steriliseres med damp?
Nej.
Kan Mepilex Transfer anvendes sammen med oxiderende stoffer?
Hvis muligt skal det undgås så længe som muligt, men hvis såret/huden er godt tørt efter anvendelse af et oxiderende stof, er der ingen risiko ved at anvende kombinationen (hypokloritopløsninger og brintoverilte er eksempler på oxiderende stoffer).
Kliniske spørgsmål
Renser Mepilex Transfer såret?
Nej, det indeholder ingen aktive rensende stoffer.
Kan Mepilex Transfer anvendes på inficerede sår?
Ja, men kun under overvågning af sundhedspersonale, og hvis egnet infektionsbehandling indledes.
Er der en risiko for, at Mepilex Transfer udtørrer såret?
Ikke hvis produktet anvendes sammen med en egnet sekundær bandage.
Forårsager Mepilex Transfer maceration af såret?
Mepilex Transfer minimerer risikoen for maceration. Safetac laget forsegles omkring såret og forhindrer væsken i at brede sig til den omkringliggende hud.
Kan Mepilex Transfer anvendes på tørre sår?
Ja, afhængigt af sårets tilstand og/eller den omkringliggende hud. Det skal i givet fald anvendes sammen med en gel og film.
Fungerer Mepilex Transfer sammen med geler?
Ja.
Hvordan fungerer Mepilex Transfer under kompressionsbandager?
Mepilex Transfer kan anvendes under kompressionsbandager. Produktet både absorberer og fører væsken ind i en sekundær bandage under et tryk på 40 mm Hg.
Kan Mepilex Transfer anvendes på dybe sår?
Mepilex Transfer kan anvendes på dybe sår, hvis der anvendes en sårfiller ovenpå.
Kan Mepilex Transfer anvendes på sorte sår?
Ja, men kun som et passivt beskyttelseslag. Der er andre bandager, der er mere velegnede til sorte sår.
Er Mepilex Transfer bakterietæt?
Nej, men den kan anvendes med en bakteriesikker film ovenpå.
Er Mepilex Transfer virustæt?
Nej. Se svaret ovenfor.
Hvad er et cancersår?
Cancersår skyldes tumorinfiltration (cancer) i huden og dens tilknyttede blod- og lymfekar. Der er risiko for massiv beskadigelse af huden på grund af en kombination af proliferativ vækst, tab af kardannelse samt sårdannelse.
Håndteringsmæssige spørgsmål
Hvornår skal Mepilex Transfer skiftes?
I henhold til sårstatus og klinisk praksis.
Hvordan fjernes Mepilex Transfer?
Løft i det ene hjørne, og træk forsigtigt bandagen af langs bandagens overflade (rul den af).
Hvorfor skal Mepilex Transfer fjernes langsomt?
Det er egenskaberne i blød silikone. Jo langsommere bandagen trækkes af, desto færre kræfter skal man bruge.
Kan Mepilex Transfer anvendes ved bad?
Nej.
Kan Mepilex Transfer klippes ud?
Ja, da Mepilex Transfer ikke har kanter, kan produktet klippes til den ønskede størrelse.
Hvordan fikseres Mepilex Transfer?
Det kommer igen an på sårets status og placeringen på kroppen. Når det er muligt, anbefales en film, men Mefix, bandager og tøj uden tape kan også anvendes.
Hvor meget absorberer Mepilex Transfer?
Mepilex Transfer har en maksimal absorption på 18 g/100 cm2 uden tilført tryk. Det er cirka 25 % af absorptionen i Mepilex. Med et anvendt tryk på 40 mm Hg absorberer den 6 g/100 cm2, hvilket er cirka 20 % af absorptionen i Mepilex, målt med tryk. Mepilex Transfer er dog ikke en absorberende bandage, men en bandage, der transporterer væske væk fra såret.