Omkring 15 % af patienter med diabetes udvikler fodsår på grund af beskadigede nerver (neuropati) eller dårlig blodcirkulation i underbenet.
Tab af følesans
På grund af ringe følesans i fødderne som følge af neoropatien er det sværere for dig at mærke skader eller infektioner. For eksempel kan du få brandsår på fødderne, hvis du går på varmt sand, eller du kan træde på et søm uden at mærke det. Det er vigtigt, at du mindst to gange om dagen tjekker dine fødder, for hvis du ikke opdager en skade, vil den blive værre.
Dårlig blodcirkulation
Dårlig blodcirkulation betyder, at beskadiget hud heler langsommere, og at den er mere udsat for infektion. Hvis foden er bleg og kold, og der er ringe eller manglende puls, har du dårligt blodomløb.
Infektion
På grund af den dårlige blodcirkulation er der stor sandsynlighed for, at fodsår bliver inficeret. Det er vigtigt at holde såret rent for at undgå infektioner og for at minimere smerten.
Tegn på infektion er blandt andet:
- Flere eller ændrede smerter
- Yderligere rødme
- Hævelse
- Stigning i væskemængde og -farve fra såret
- Lugt fra såret
- Øget hudtemperatur
De tidlige tegn på infektion, såsom rødme, hævelse og smerte forekommer dog ikke altid, så du skal tjekke fødderne regelmæssigt.