Handsker |

Cochrane review af dobbelthandsker

Effekten af anvendelse af dobbelthandsker til forebyggelse af risikoen for perforation af inderhandsken og forbedret påvisning af perforationer er blevet evalueret i to forskellige systematiske Cochrane-reviews (1,2).

Mål

De to Cochrane-reviews vurderede forskellige aspekter af brugen af dobbelthandsker og havde til formål at:

  • vurdere, om ekstra handskebeskyttelse reducerer antallet af perforationer i inderhandsken1
  • finde ud af, om der er en klinisk signifikant forskel ved at bruge ekstra handsker til forebyggelse af nålestiksskader under operation og at undersøge, om anvendelse af dobbelthandsker har en negativ virkning på sundhedspersonalets fingerspidsfølsomhed (behændighed)2

Metodik

  • Tanner et al, 2006, sammenlignede anvendelse af enkelthandsker, dobbelthandsker og farvede punkturindikationssystemer og inkluderede enogtredive randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor antallet af handskeperforationer blev målt 1
  • Reviewet fra 2014 inkluderede fireogtredive randomiserede, kontrollerede forsøg med måling af antal handskeperforationer. Et stigende antal handskelag (enkelt, dobbelt, tredobbelt) blev undersøgt 2
  • Dette review inkluderede desuden yderligere fire metoder til anvendelse af handsker (handskeforing, yderhandsker af stof, yderhandsker med stålvævning samt tredobbelte handsker) 2
  • Risikoen blev fastlagt ved måling af perforationer og egenrapporterede nålestiksskader. Fingerspidsfølsomheden blev målt gennem egenrapportering og perforationsraten 2

Illustration

Tilpasset fra Tanner et al 2006

Resultater

Ti undersøgelser i Tanner-reviewet kunne gennemgås systematisk for perforationsraterne ved anvendelse af enkelthandsker kontra dobbelthandsker og viste, at dobbelthandsker var signifikant mere effektive til at forebygge perforationer i inderhandsken: 11 procent af enkelthandskerne fik perforationer; 3 procent af inderhandskerne fik perforationer ved brug af dobbelthandsker. 1  

Der blev påvist et betydeligt større antal punkturer med handsker med Biogel punkturindikationssystem. 1 

Mischke et al viste også, at anvendelse af dobbelthandsker medførte en markant reduktion af risikoen for perforation af inderhandsken. 2  Der var ingen signifikant forskel i perforationer i yderhandskerne mellem enkelthandsker og dobbelthandsker, hvilket tyder på, at der ikke forekommer tab af behændighed ved anvendelse af dobbelthandsker. 2  

Evidensen fra disse to systematiske reviews bekræfter, at dobbelthandsker giver bedre beskyttelse mod kontaminering fra blod og mod perforation af inderhandsken. 1,2 

    1. Tanner J, et al. Double gloving to reduce surgical cross-infection. Cochrane Database Syst Rev. 2006 [cited 14 Sep 2017];(3):CD003087. URL: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD003087.pub2/full.
    2. Mischke C, et al. Gloves, extra gloves or special types of gloves for preventing percutaneous exposure injuries in healthcare personnel. Cochrane Database Syst Rev. 2014 [cited 14 Sep 2017];(3):CD009573. URL: doi:10.1002/14651858.CD009573.pub2.

Vælg land

Få viden, lær om vores produkter, få support og meget mere.

Denmark

No markets

Find job, vores finansielle rapporter og meget mere.

Mölnlycke corporate

Er du sundhedspersonale?

Denne hjemmeside indeholder information, der kun er beregnet til sundhedspersonale. Ved at vælge "Ja, jeg er sundhedspersonale" bekræfter du, at du er sundhedspersonale.

Nej, jeg er ikke sundhedspersonale