Infektioner på operationsstuen

Sundhedsudbydere er under konstant pres for at reducere omkostningerne og øge effektiviteten for at forbedre plejestandarderne og samtidig forhindre krydskontaminering. Opretholdelse af både sundhedspersonale- og patientsikkerhed afhænger af at følge aseptiske procedurer på operationsstuen, og selv da sker der stadig infektioner på operationsstuen.

Sundhedserhvervede infektioner (HAI) er et stort sundhedsmæssigt og økonomisk problem, og kirurgiske infektioner (SSI) er en væsentlig bidragyder. Frekvensen af SSI påvirkes af en række forskellige faktorer. Mikroorganismer, såsom bakterier, vira og svampe, kan potentielt forurene operationsstuens miljø via sundhedspersonale og personaletøj eller kirurgisk udstyr og instrumenter. Personalets adfærd på operationsstuen har også en indflydelse: mangelfuld steril teknik, såsom forkert håndhygiejne, manglende opretholdelse af et sterilt felt eller et handskebrud, kan øge risikoen for, at patogener introduceres på operationsstedet.

På trods af protokoller er infektioner fortsat et stort problem i det kirurgiske miljø. SSI'er kan føre til et behov for mere pleje, hvilket betyder forlængede hospitalsophold, personaletid, ekstra medicin, udstyr, energiforbrug og muligvis yderligere kirurgiske indgreb, som alle øger sundhedsomkostningerne og dødeligheden samtidig med at de også er mindre bæredygtige.

Forekomst af infektioner

Det anslås, at en ud af hver 20 patienter, der gennemgår operation, vil udvikle en infektion på operationsstedet (SSI)¹ , og personalets eksponeringsrate for patientens blod under operationen er så høj som 10,4 pr. 100 procedurer². Det er vigtigt at sikre patientsikkerheden på operationsstuen og beskytte sundhedspersonalet mod infektion fra blodbårne sygdomme.

I Europa rammer infektioner på operationsstedet en halv million mennesker hvert år og udgør en ekstra omkostning på 19 milliarder euro³.

Eksponering for infektion

Sundhedspersonale udsættes ofte for patogener. Nålestiksskader, som der anslås at være en million af i Europa hvert år⁴, sætter dem i fare for at pådrage sig blodbårne sygdomme, herunder hepatitis B, hepatitis C og HIV fra patienternes blod.

Byrden af infektioner på operationsstedet

Infektioner på operationsstedet er dyre at behandle og de forårsager også smerte og traumer for patienter. En SSI kan f.eks. betyde, at en patient udvikler en dyb vævsinfektion, som resulterer i, at patienten skal forblive indlagt i længere tid, hvilket kræver mere personaletid, medicin, udstyr, energiforbrug og potentielt yderligere kirurgiske indgreb. Alt dette har en miljøpåvirkning og alt kunne have været forhindret.

SSI'er er forårsaget af bakterier, der kommer ind gennem incisioner lavet under operationen. Mikroorganismerne kommer ind ved hjælp af et af følgende:

• Fra patienternes hud
• Fra kirurgerne og andet operationspersonale
• Fra luften
• Fra kontaminerede overflader eller instrumenter, der anvendes under operationen⁵ 

Det er ikke let at forebygge SSI. For eksempel anslås det, at omkring en tredjedel af befolkningen naturligt bærer bakterien, Staphylococcus aureus, på huden og i næseborene⁶. Nogle stammer af denne bakterie (f.eks. methicillinresistente Staphylococcus aureus, MRSA) er multiresistente organismer. Både stafylokokker og enterokokbakterier kan overleve i dage til måneder efter tørring på almindeligt anvendte hospitalsstoffer og plastik⁷.

Luften er også en kilde til potentiel forurening. Mennesker afgiver tusindvis af hudskæl hvert minut⁸, som hver især potentielt bærer bakterier (80 % af bakterierne kommer fra luften⁹).

Handsker til forebyggelse af infektion

Forebyggelse af infektion og krydskontaminering på operationsstuen indebærer at tage hensyn til luft, patienter, personale, udstyr og overflader. Vi samarbejder med sundhedspersonale for at finde de mest effektive måder at forhindre infektion og krydskontaminering på.

 

Operationshandsker

Enkelt handsker:

Operationshandsker hjælper med at reducere risikoen for infektion for både sundhedspersonale og patienter^10, 11 – og er en af mange faktorer, der arbejder sammen for at forhindre kontaminering på operationsstuen¹⁰. Men hvis en handske punkteres af en nål, går beskyttelsen tabt, og hullet er muligvis ikke synligt. Der er en øget risiko for SSI ved handskepunktur¹¹.

Pudder kan bruges i handsker til at gøre det lettere at tage operationshandsker på og af. Men det kan udløse nedsat modstand mod infektion, bakteriel miljøforurening, fremmedlegemereaktion, forsinket sårheling, adhæsionsdannelse og granulomdannelse^{12, 13}. Alle disse potentielle konsekvenser kan øge risikoen for SSI¹⁴ .

Dobbelthandsker med punkturindikation:

Dobbelthandsker med et punkturindikationssystem – iført både overhandsker og underhandsker – gør det muligt for sundhedspersonalet at se en handskepunktur, så snart den opstår. Det betyder, at de hurtigt kan skifte handsker og fortsætte proceduren uden at gå på kompromis med beskyttelsen mod krydskontaminering^{15, 16}.

I en undersøgelse af handsker, der blev anvendt til kirurgiske indgreb, var påvisningsraten for perforeringer under operationen 90,2 % med undergruppen af indikatorhandsker sammenlignet med henholdsvis 23 % og 36,0 % med undergrupperne for henholdsvis kombination (to almindelige) handsker og enkelthandsker¹⁵.

Praksis med dobbelthandsker har vist sig at reducere risikoen for nålestik og skader fra andre skarpe genstande samt eksponering for blodbårne infektioner. En Cochrane-gennemgang fra 2014 konkluderer, at dobbelthandsker reducerer risikoen for perforering af underhandsken med 71 % sammenlignet med en enkelt handske¹⁶.

Førende myndigheder anbefaler nu dobbelthandsker til invasive operationer:

• Centers for Disease Control and Prevention (CDC)¹⁷ 
• Den nationale sammenslutning af operationssygeplejersker (NATN)¹⁸ 
• Sammenslutningen af perioperative registrerede sygeplejersker (AORN)¹⁹
• Det Amerikanske Kirurgkollegium (ACS)²⁰ 
• Det Kongelige Kirurgkollegium i England¹⁸
• Australske Operationsstue Sygeplejersker¹⁸

Forebyggelse af smitte med personalebeklædning

Personalets tøj spiller en nøglerolle i infektionsforebyggelsen – ved at beskytte patienter og personale på operationsstuen mod kontaminering og understøtte ren luft på operationsstuen.

 

Flergangsuniformer

Traditionelle tekstil uniformer vaskes mellem operationerne og genbruges. Brugen af tekstiler til flere patienter (genanvendelige) giver imidlertid anledning til bekymring for den effektive renhed af det vaskede tøj og potentielle risici fra fnugproduktion, bekymringer for menneskers sundhed, sikkerhed og miljøpåvirkning.

Renlighed af flergangs uniformer

Pletter, slitage og usynlige farer som bakterier kan kompromittere beskyttelsen og kvaliteten af ydeevnen.  

For det første, kan der garanteres effektive vaskerifaciliteter, uanset om anlægget er internt eller leveret af en tredjepart? Ofte huser vaskerier patogener selv i rene miljøer, hvilket fører til rekontaminering efter desinfektion. I en undersøgelse fastslog en epidemiolog, at vasketøjet var en potentiel ukendt vektor for hospitalserhvervede infektioner²¹.

Vanskeligheden ved effektivt at fjerne genstridige bakterier, såsom clostridium, blev påvist på et stort akademisk universitetshospital i USA. Det blev fastslået, at der fandtes høje niveauer af CDIFF både i deres snavsede og rene områder af vaskeriet såvel som på varevognshåndtag, der transporterede forarbejdede tekstiler tilbage til anlægget²².

Øget risiko for luftbårne partikler på grund af vasketøj kommer fra fnugproduktion. Luftbårne partikler øger risikoen for SSI, og fnugkontaminering af operationssår bidrager til andre komplikationer, såsom trombogenese (blodpropper), infektioner, forstærket inflammation, dårlig sårheling, granulomer, adherencer og kapseldannelse.

Sundhed og menneskelig sikkerhed ved flergangs uniformer

Sundhed på arbejdspladsen er en kritisk komponent i bæredygtighed, og i forlængelse heraf er en vigtig del af at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, at reducere risikoen for eksponering for forurenet materiale for alle medarbejdere. Med tekstiler til flere flergangsbrug udgør vask af genanvendelige tekstiler en sundheds- og sikkerhedsrisiko på arbejdspladsen²³ for både brugere, patienter og vaskeripersonale. Hospitalsvaskeriarbejdere håndterer f.eks. genanvendelige materialer gentagne gange og risikerer at blive udsat for kontamineret materiale og infektion i hospitalets vaskerier.                 

Miljøpåvirkning af flergangs uniformer

Flergangs uniformer har også en klar miljøpåvirkning. Miljøaftrykket fra vask af genanvendelige produkter omfatter vandforbrug²⁴, AMR-patogener, der kommer ind i spildevand²⁵, og biocider og rengøringsmidler, der kommer ud i spildevand. Derudover kræver vaskerifaciliteter meget varmt vand, som bruger meget energi. Faktisk bruger vasketøjet cirka 50-75% af det samlede varme vand, der genereres på et hospital²⁶. Endelig bidrager vaskeritransport- og logistikfunktioner også til CO_{2 -} emissioner.

Uniformer til engangsbrug

Uniformer til engangsbrug bidrager til hospitalets infektionskontrolforanstaltninger.  Især polypropylen uniformer er forbundet med betydeligt lavere luft- og sårbakteriekontaminering end konventionelle bomuldsskjorter og -bukser²⁷.

At bære engangs uniformer sikrer, at brugeren har et nyt, kvalitetskontrolleret produkt hver gang. Der er ingen risiko for beskadigelse eller forurening ved tidligere brug.

Renrumsdragter

Ultraren luft på operationsstuen opnås ved en kombination af laminær luftstrøm, antallet af døråbninger, antallet af personer på operationsstuen og renrumsdragter. Det er især vigtigt i ortopædiske, implantat- og pædiatriske interventioner.

Renrumsdragter er specielt designet til at reducere forurening fra luftbårne mikroorganismer fra personalet. De har en bedre beskyttende effekt end et flergangs system lavet af bomuld/polyester, hvilket giver høj modstandsdygtighed over for bakteriel indtrængning²⁸ selv ved almindelig ventilation på operationsstuen²⁹.

Forebyggelse af kontaminering fra patientens hud

Kirurgiske afdækninger og helkropsvask kan forhindre mikroorganismer fra patientens hud i at forurene operationssåret og forårsage SSI'er.

 

Operationsafdækninger

Operationsafdækninger forhindrer overførsel af mikroorganismer fra patientens hud ved kirurgiske procedurer. Uigennemtrængelige materialer kontrollerer infektioner, mens effektiv væskekontrol giver mulighed for et mere tørt arbejdsområde. De mest effektive afdækninger har færre dele og er nemme at bruge – for at reducere risikoen for kontaminering.

Vask af huden

Vask af hele kroppen reducerer hudens bakteriebelastning og mindsker i sidste ende risikoen for SSI. Der er en række måder at rense huden på:

• Sæbe og vand: den typiske standardprocedure for patientrensning. Men dette spreder simpelthen organismerne og frigiver bakterierne over hudens overflade fra de naturligt stærkt koloniserede områder³⁰.
• Povidonjod: præoperativ kropsvask med povidonjod giver en vis beskyttelse. Men kirurgiske produkter som blod, bus og fedt gør det mindre effektivt³¹.
• Klorhexidindigluconatopløsning: I flere undersøgelser har en chlorhexidindigluconatopløsning vist sig at forhindre sundhedserhvervede tilstande på intensivafdelinger³². Nylige kirurgiske protokoller anbefaler, at patienter bader to gange med klorhexidindigluconatopløsning før operationen, og venter mindst et minut, før de skyller det af³³. Det er også mindre sandsynligt, at det forårsager hudreaktioner end alternativ³⁴.

Reduktion af potentielle infektionsvektorer med kirurgiske procedurepakker

Ud over at øge effektiviteten og bekvemmeligheden reducerer kirurgiske procedurepakker som ProcedurePak potentialet for at introducere yderligere kilder til mikroorganismer på operationsstuen³⁵. Alle komponenter, kirurgiske instrumenter og procedurespecifikke kirurgiske afdækninger og kitler, der kræves for at udføre en operation, er indeholdt i en enkelt pakke. Emballagen danner grundlaget for ikke kun kortere forberedelsestid, kortere åbnings- og opsætningstid³⁸, men også for at reducere risikoen for kontaminering på operationsstuen på grund af færre pakninger, der skal åbnes³⁹. 

Alt-i-én og engangsbrug

ProcedurePak er designet til at inkludere hver enkelt patientkomponent, der kræves til et enkelt kirurgisk indgreb i en enkelt pakke, hvilket betyder, at der er færre pakker at åbne, reduceret affald i operationsstuen³⁶ og mindre risiko for kontaminering³⁷.

Alt-i-én-bekvemmeligheden ved ProcedurePak giver også mulighed for en hurtigere opsætning af operationsstuen, hvilket bidrager til en samlet reduktion i procedurens varighed, hvilket også har vist sig at reducere risikoen for SSI.