Diagnosticering, behandling og håndtering af diabetiske fodsår
En vellykket diagnose og behandling af diabetiske fodsår indebærer en holistisk tilgang, der inkluderer patientens fysiske, psykiske og sociale sundhed samt sårets tilstand1.
Behandlingen af diabetiske fodsår begynder med vurdering, gradering og klassificering af såret baseret på klinisk evaluering af omfanget og dybden af såret samt tilstedeværelsen af infektion, som bestemmer behandlingens karakter og intensitet2 3 . Graden af iskæmi for patienter med diabetiske fodsår vurderes ved hjælp af ankel-brachialindeks (ABI) og tåtryksmålinger3 . For at teste den perifere neuropati er der to enkle og effektive tests, der bruges:
- 10 g monofilament til test af sensorisk neuropati bør påføres på forskellige steder langs plantarsiden af foden.
- stemmegaffelstandard 128Hz bruges til at teste evnen til at føle vibrationer; et biothesiometer er en enhed, der også vurderer opfattelsen af vibrationer1
Hos patienter med perifer neuropati er det vigtigt at aflaste områder af foden, der er i risiko, for at fordele trykket jævnt4. Utilstrækkelig aflastning fører til vævsskader og sårdannelse.
For at sikre en helhedsorienteret vurdering og behandling af diabetiske fodsår bør såret klassificeres efter et valideret klinisk værktøj. University of Texas (UT)-systemet var den første diabetiske fodsårsklassificering, der blev valideret og består af tre grader af sår og fire.
Holistisk patientvurdering og M.O.I.S.T.-ramme
Behandlingen af sår, der er svære at hele afhænger af en holistisk vurdering af personen med såret, ved hjælp af en ramme, der hjælper med at levere optimal sårbehandling.
M.O.I.S.T. er en sådan ramme, der tilskynder til en systematisk tilgang. Det giver sundhedspersonale vejledning til planlægning og uddannelse med hensyn til lokal terapi6. Akronymet M.O.I.S.T. repræsenterer:
- Moisture Balance (Fugtbalance)
- Oxygen balance (Iltbalance)
- Infection Control (Infektionskontrol)
- Support (Støtte)
- Tissue (Væv)
Få mere at vide om M.O.I.S.T. på Clinical Learning Hub.
Debridering og inspektion
European Wound Management Association (EWMA) fastslår, at fokus i sårbehandling for diabetiske fodsår bør lægges på radikal og gentagen debridering, bakteriekontrol og hyppig inspektion og omhyggelig fugtbalance for at forhindre maceration7. Patientens vaskulære status skal altid bestemmes før skarp debridering. Patienter, der har behov for revaskularisering, bør ikke gennemgå omfattende skarp debridering på grund af risikoen for traumer i vaskulært kompromitteret væv1.
Selvom det kan virke logisk, at effektiv glukosekontrol kan fremme heling af diabetiske fodsår, er der ingen evidens i den offentliggjorte litteratur, der understøtter denne antagelse8. En forklaring på dette fund kan være, at diabetisk arteriolosklerose i små kar er irreversibel og efter en vis tid ikke reagerer på normoglykæmi8.
Bandagers rolle i behandlingen af diabetiske fodsår
Efter debridering skal diabetiske fodsår holdes rent og fugtigt, men fri for overskydende sårvæske, og sårbandager skal vælges ud fra sårets karakteristika, f.eks. mængden af ekssudat eller nekrotisk væv9. Nogle bandager er også imprægneret med antimikrobielle midler for at forhindre infektion og forbedre sårheling10. Skulle der opstå infektion, er infektionshåndtering afgørende for at fremme fortsat heling, herunder antibiotikabehandling og brug af diagnostiske værktøjer som røntgen for at udelukke osteomyelitis.
Ved at bruge en bandage, der skaber et fugtigt sårhelingsmiljø, vil der opstå en naturlig proces til at blødgøre og fjerne devitaliseret væv. Denne proces kaldes autolytisk debridering. Man skal passe på ikke at bruge en fugtgivende bandage, da dette kan disponere huden for maceration. Desuden anbefales det ikke at anvende fugtbevarende bandager ved tilstedeværelse af iskæmi og/eller tør gangræn11 12.
Det er vigtigt at indarbejde strategier til at forebygge traumer og minimere sårrelaterede smerter under bandageskift13. Dette kan omfatte brug af bløde silikonebandager og undgå unødvendig manipulation af såret14. Det er nu anerkendt, at mange patienter, selv dem med neuropati eller neuroiskæmi, kan føle smerter på grund af deres sår eller en procedure14.
Andre avancerede behandlinger af diabetiske fodsår
Supplerende behandlinger kan forbedre sårheling, såsom sårbehandling med undertryk (NPWT), brug af specialtilpassede semipermeable polymeremembranbandager, dyrkede humane dermal transplantater og anvendelse af vækstfaktorer15.
Alle sår, der udsættes for vedvarende eller hyppigt tryk og stress, herunder trykrelaterede hælsår eller mediale og laterale fodsår eller gentaget moderat tryk (plantarfodsår) drager fordel af trykreduktion, som opnås ved mekanisk aflastning. Aflæsningsanordninger omfatter samlede kontaktafstøbninger, støbte rollatorer, skomodifikationer og andre anordninger til at hjælpe med mobilitet15.
Patientuddannelse i fod- og DFU-egenomsorg
Effektiv fodpleje bør være et partnerskab mellem patienter, omsorgspersoner og sundhedspersonale. Uddannelse af patienter om korrekt fodpleje og periodiske fodundersøgelser er effektive interventioner for at forhindre sårdannelse16.
