Den underliggende årsag til et venøst bensår (VLU) er venøs sygdom. Ikke alle med veneproblemer vil udvikle et bensår, men alle med et venøst bensår vil have tegn og symptomer på venøs sygdom, som de kan spore tilbage over tid. 2
Epidemiologi
Venøse bensår er en almindelig, kronisk, tilbagevendende tilstand med en estimeret forekomst på mellem 0,1 % og 0,3 % i Storbritannien. 3 Op til 10 % af befolkningen i Europa og Nordamerika har venøs klapinsufficiens, hvoraf 0,2 % udvikler venøs ulceration. 4 I Storbritannien anslås prævalensraten for venøse bensår at være 1 ud af hver 100 voksne, eller et omtrentligt årligt antal på 560.000 personer med et venøst bensår på et givet tidspunkt. 5
Efterhånden som befolkningen ældes, vil alle disse faktorer øge omkostningerne for patienten og sundhedsorganisationerne.
Ætiologi
Venøse bensår opstår på grund af kronisk venøs insufficiens (CVI). Dette sker, når venernes klapper (dybe og/eller overfladiske og/eller perforatorvener) ikke fungerer korrekt og tillader blodet at strømme tilbage (refluks) til den underliggende del af venen.
Patologien kan også omfatte venøs obstruktion (f.eks. fra blodpropper). 6 Venøs dræning er nedsat, hvilket vil føre til venøs hypertension. 7, 8 Mellem 40-50 % af venøse bensår skyldes overfladisk venøs insufficiens kombineret med perforerende veneinkompetence, men det dybe venesystem4 er normalt normalt.
Diagnose af kronisk venøs insufficiens er baseret på kliniske egenskaber; kronisk venøs hypertension forårsager en række hudforandringer:
- ødem
- synlige kapillærer omkring anklen
- trofiske hudforandringer såsom hyperpigmentering forårsaget af hæmosiderinaflejringer
- atrophie blanche
- induration af huden og det underliggende væv (lipodermatosklerose) og
- staseeksem9
Hos patienter med kronisk venøs insufficiens bidrager lægmusklernes manglende evne til at pumpe venøst blod til udvikling og forsinket heling af venøse sår. Som et resultat bruges kompressionsbehandling til at behandle venøs insufficiens i underekstremiteterne. 5, 10
Der er mange risikofaktorer for venøs sårdannelse, herunder arvelighed, fedme, venøs okklusion og alder. 4, 10 Vigtigt er det, at venøse bensår genopstår hos op til 70 % af de personer, der er i risikogruppen. 4 Mere end 95 % af venøse bensår forekommer i benet under knæet, normalt omkring malleolerne, og sårdannelse kan være diskret eller perifer. 11
Klinisk og økonomisk byrde
I Storbritannien er venøse bensår f.eks. blevet anslået til at koste National Health Service 941 millioner pund om året. 12, 13 Størstedelen af disse sundhedsudgifter skyldes hjemmesygepleje, da distriktssygeplejersker i Storbritannien bruger op til 80 % af deres tid på at pleje patienter med bensår. 12, 13
Læger skal være opmærksomme på, at venøse bensår har en forbedret chance for heling, hvis patienter kan indlægges på hospitalet for kontinuerlig benløft. 14
Alt for ofte gennemføres der ikke tidlig forebyggende behandling på grund af det stigende antal patienter med venøse bensår og den stigende mangel på hospitalssenge, de høje omkostninger ved indlæggelse og behovet for at opretholde uafhængigheden i den hovedsageligt ældre befolkning, der lider af venøse bensår. 14
Virkninger på patientens livskvalitet
Venøse bensår er ofte en kronisk tilstand, og patienterne oplever en forlænget cyklus med hudheling og derefter nedbrydning (læs mere om udfordringerne ved denne cyklus). Denne cyklus af sårheling og reversering gentager sig nogle gange over årtier med episoder med infektion, som alle kan forringe livskvaliteten. 15
Optimal behandling og pleje af venøse bensår: Psykosociale og smertereaktioner
Behandling af bensår sker hovedsageligt i lokalsamfundet, men hjemmesygeplejersker og praktiserende læger har begrænset tid til at tilbringe med patienter, og denne tid er normalt rettet mod klinisk behandling15. Psykologiske og sociale virkninger af venøse bensår har fået lidt opmærksomhed i kliniske behandlingsretningslinjer, men omfatter social isolation, angst og depression, især når sår er meget væskende og smertefulde. 15
I en nylig eksplorativ undersøgelse foretaget for at sammenligne smerte- og stressoplevelser hos 49 patienter med kroniske sår, der blev behandlet med atraumatiske vs. konventionelle bandager under bandageskift, var akutte episoder med smerte og stress meget lavere hos patienter, der fik atraumatiske bandager.
Optimal behandling og pleje af venøse bensår: Valg af bandage og M.O.I.S.T.-model
Som med de fleste sårtyper har venøse bensår gavn af passende bandagevalg og implementering af en M.O.I.S.T.-helingsmodel.
Valg af bandager og M.O.I.S.T.-behandling supplerer hinanden. Topiske sårbehandlingsmuligheder, såsom bandager, vælges baseret på målene og handlingerne for heling, såsom at skabe et afbalanceret fugtigt helingsmiljø eller forbedre vævsiltningen, som er to af nøgleegenskaberne ved M.O.I.S.T.-modellen.
M.O.I.S.T.-modellen er et akronym, der står for:
- Moisture balance: Skaber et afbalanceret fugtigt helingsmiljø
- Oxygenbalance: Forbedring af vævsperfusion og lokal iltning i sårbunden
- Infection Control: Forebyggelse af sårinfektioner eller behandling af en eksisterende infektion
- Supporting strategies: Skabe et støttende sårmiljø for at stimulere heling
- Tissue management: Fjernelse af devitaliseret væv og snavs for at danne sundt granulerings- og epitelvæv
M.O.I.S.T.-principper kan anvendes på en række kroniske sår, herunder venøse bensår, og anvendelsen af M.O.I.S.T. har vist sig at hjælpe sådanne sår med at "udvikle sig mod heling eller opnå fuldstændig heling". 16
