Retningslinjer og konsensusanbefalinger for behandling af venøse bensår
Der findes flere retningslinjer og konsensusanbefalinger for håndtering af venøse bensår (VLU).1, 2 Nogle dokumenter fokuserer på kompressionsbehandling.3, 4 En omfattende vurdering af patienten, såret og den omkringliggende hud bør foretages ved den første præsentation og med jævne mellemrum for at styre den fortsatte behandling.1, 2, 5
Forberedelse af sårbund og sårvurdering
Behandlingen af kroniske eller svært helende sår bygger på en helhedsorienteret vurdering af personen med et sår, ved hjælp af en ramme, der kan understøtte optimal sårbehandling.
TIME er en af de metoder, der anvendes til forberedelse af sårbunden6, 7, 8, 9 og består af fire komponenter, som danner grundlag for sårbundsforberedelse:
- Vævsbehandling
- Kontrol af inflammation og infektion
- Fugtighedsbalance
- Epitel (kant) fremgang7
M.O.I.S.T. er et andet lignende koncept, som også fremmer en systematisk tilgang til sårvurdering. M.O.I.S.T.-konceptet giver sundhedsprofessionelle vejledning til systematisk planlægning og undervisning i relation til lokal behandling.20
M.O.I.S.T. repræsenterer fem principper, der understøtter sårbehandling:20
- Fugtighedsbalance
- Iltbalance
- Infektionskontrol
- Støtte
- Væv
Risiko for infektion
Kroniske, ikke-helende sår på underekstremiteterne er modtagelige for infektion, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer såsom forsinket heling, cellulitis, forstørrelse af sårets størrelse, invaliderende smerter og dybere sårinfektioner, der kan forårsage systemisk sygdom.10, 11
Kompressionsbehandling og sårdebridering kan fremme fjernelse af infektionen og hjælpe med at understøtte heling.11 Antimikrobielle bandager kan anvendes på kort sigt til behandling af sårinfektion.8 Der findes ingen evidens, der understøtter rutinemæssig anvendelse af systemiske antibiotika til fremme af heling ved venøse bensår (VLU).11, 12
Håndtering af ekssudat ved venøse bensår
Patienter med venøse bensår (VLU) har generelt en øget mængde sårsekret sammenlignet med patienter med andre former for kroniske hudsår.13 Mangelfuld håndtering af sårsekret kan have en negativ indvirkning på patientens livskvalitet og er forbundet med skade på sårbunden og området omkring såret, øget risiko for infektion, forsinket sårheling samt øgede omkostninger for sundhedsvæsenet.13
Korrekt valg og anvendelse af bandager i kombination med passende og vedvarende kompressionsbehandling virker sammen for at reducere overdrevne niveauer af sårsekret².
Kompressionsbehandling
Kompressionsbehandling er bredt anerkendt som en nøglefaktor i behandlingen af venøse bensår (VLU). Kompressionsbehandling øger helingsraten sammenlignet med ingen kompressionsbehandling,14 og reducerer efter heling risikoen for tilbagefald.15
En række forskellige hjælpemidler anvendes til kompressionsbehandling, herunder forskellige typer bandager, bandagesystemer og beklædningsgenstande, der giver vedvarende kompression, samt pneumatiske apparater, der kan anvende intermitterende kompression.12
Det er afgørende, at den underliggende ætiologi fastslås, og at arteriel sygdom udelukkes, før et bensår behandles med kompressionsbehandling. Dette kan gøres gennem en kombination af helhedsorienteret vurdering og enkle undersøgelser. I 15–20 % af tilfældene med VLU forekommer der samtidig arteriel insufficiens,16 og disse sår betegnes som blandede sår. Arteriel insufficiens vurderes ved at måle forholdet mellem ankel- og brachialtryk (ABPI), som hos normale personer er over 0,95.17 Kompressionsbehandling skal undgås ved svær, kritisk iskæmi i underekstremiteterne.12
Bandagers rolle i behandlingen af venøse bensår
Hudens sår kræver bandager for at beskytte mod yderligere traume, forhindre forværring og muliggøre behandling. Da venøse bensår (VLU) er forbundet med høje niveauer af sårsekret, som indeholder proteaser og inflammatoriske cytokiner, der kan skade den omkringliggende sunde hud, anbefaler de nuværende retningslinjer brugen af bandager, der håndterer sårsekret, samtidig med at de opretholder en fugtig sårbund.12, 18
Effektiv håndtering af sårsekret har vist sig at reducere tiden til sårheling, mindske risikoen for hudskade og infektion, samt forbedre patientens livskvalitet og øge både den kliniske og økonomiske effektivitet i sundhedsvæsenet.
Den valgte bandage bør være:
-
effektiv under kompressionsterapi, dvs. bevare fugt uden at lække, når den udsættes for tryk.
-
atraumatisk, uden at beskadige sårbunden eller huden omkring såret ved fjernelse.
-
behagelig og tilpasningsdygtig til sårbunden.
-
med lav allergirisiko.
-
intakt, også ved fjernelse.
-
diskret design (usandsynligt at den efterlader mærker i huden).
-
omkostningseffektiv, dvs. tilbyde optimal bæretid.2
