Hvorfor opstår et venøst bensår?
Når veneklapperne i benene bliver beskadigede eller svækkede, kan blodet strømme tilbage og samle sig i underbenet. Dette øger trykket i venerne og kan med tiden føre til hævelse og samt skader på huden.
Flere faktorer kan øge risikoen for at udvikle et venøst bensår, herunder tidligere skader på benet, operationer, nedsat mobilitet, overvægt, tidligere blodpropper, graviditet, stigende alder samt tilfælde af venesygdom i familien.
Hvad sker der i benet?
-
En sund vene
Veneklapperne hjælper blodet med at strømme tilbage til hjertet.
-
En beskadiget vene
Når veneklapperne er svækkede eller beskadigede, kan blodet strømme tilbage og samle sig i underbenet, hvilket kan føre til hævelse og øget tryk i venerne.
-
Effekten af kompressionsbehandling
Kompressionsbehandling lægger et jævnt og skånsomt tryk på benet og hjælper blodet med at strømme tilbage mod hjertet. Dette reducerer hævelsen og understøtter sårhelingen.
-
Med tiden kan det øgede tryk medføre hævelse, hudforandringer og i sidste ende udvikling af et bensår. Følgende enkle tiltag kan hjælpe med at understøtte helingen:
- Brug din kompressionsbehandling som anbefalet.
- Hæv benene, når du sidder eller hviler.
- Vær så fysisk aktiv som muligt.
- Spis sundt og drik rigeligt med vand.
Hjælp dit venøse bensår med at hele
Et venøst bensår kan tage tid at hele, og helingen kan gå langsommere, hvis hævelsen ikke holdes under kontrol. Det er derfor vigtigt at følge sundhedspersonalets råd og bruge kompressionsbehandling som anbefalet.
Små daglige tiltag kan også gøre en forskel over tid. Hæv benene, når du sidder ned eller hviler, forsøg at undgå stød og skader på benene, og brug fugtighedscreme regelmæssigt for at pleje huden.1
-
Symptomer på infektion i et venøst bensår
Det er vigtigt at være opmærksom på ændringer i såret, så eventuelle tegn på infektion kan opdages tidligt. Tegn på infektion kan være:
- Tiltagende smerter i såret
- En pludselig øget mængde sårvæske eller sekretion fra såret
- En ny eller tiltagende lugt fra såret, hvilket kan være tegn på bakterier eller dødt væv i såret
- Ændringer i hudens farve omkring såret
- Feber
Hvad skal du gøre, hvis et venøst bensår er inficeret?
Hvis der kommer bakterier i såret, kan de formere sig og forårsage en infektion. Infektionen kan være begrænset til selve såret (lokal infektion), sprede sig til det omkringliggende væv (spredende infektion) eller til andre dele af kroppen (systemisk infektion).
Kontakt straks din læge eller hospitalet, hvis du oplever tegn på infektion, herunder:
- Tiltagende eller uudholdelige smerter
- Feber (forhøjet temperatur)
- Hurtig puls
- Hurtig vejrtrækning
- Døsighed, svaghed eller forvirring
- Hævelse eller varme omkring såret
- Misfarvning af huden (kan være mere synlig på mørk hud)
- Pus eller anden ildelugtende væske fra såret.2
Behandling af dit venøse bensår
Hvis du har et venøst bensår, vil en sygeplejerske eller læge regelmæssigt rense såret og skifte bandagen. Bandageskift er en vigtig del af behandlingen af et venøst bensår. Sygeplejersken eller lægen vil enten skifte bandagen på klinikken eller i dit hjem.
Det kan være betryggende at vide, hvad du kan forvente, og hvad de forskellige trin i behandlingen indebærer:
- Rensing og debridering - dette er det første trin, hvor sygeplejersken fjerner den gamle bandage. Efter rensning af såret fjernes eventuelt inficeret, beskadiget eller dødt væv (debridering). Dette kan fremme sårhelingen og reducere risikoen for infektion.
- Applicering af en ny bandage - en ny bandage beskytter såret og opretholder et fugtigt sårmiljø, som er vigtigt for helingen.
- Fugtpleje af huden - huden omkring såret bør fugtes regelmæssigt for at holde huden smidig og velhydreret.
- Kompressionsbehandling - kompressionsbehandling omkring benet hjælper med at reducere hævelse og forbedre blodcirkulationen.
Tidlig behandling kan forhindre, at infektionen udvikler sig og bliver mere alvorlig. Ved at være opmærksom på forandringer i dit venøse bensår og søge hjælp hurtigt kan du få behandling tidligere og mindske risikoen for, at infektionen udvikler sig.
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvordan kan man se, om et bensår er inficeret?
Et venøst bensår kan være inficeret, hvis smerterne tiltager. Du kan også opleve, at der pludseligt kommer grønlig eller ildelugtende sårvæske fra såret, eller at huden omkring såret hæver op. Huden kan ændre farve og blive mørkere eller få en gullig eller grønlig misfarvning. Du kan også få feber eller føle dig febril. Kontakt straks din læge eller hospitalet, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer.
-
Er rødme normalt ved et bensår?
Nej, rødme er ikke normalt. Rødme eller hævelse i huden omkring såret kan være tegn på, at det venøse bensår er inficeret. Andre tegn på infektion kan være grønlig eller ildelugtende sårvæske, tiltagende smerter eller feber. Kontakt straks din læge eller hospitalet, så infektionen kan behandles tidligt.
-
Hvad er forskellen på et venøst bensår og cellulitis?
Et venøst bensår er et åbent, kronisk sår, som ikke heler inden for to uger. Cellulitis er en bakterial infektion i huden og det underliggende væv, som opstår, når bakterier trænger ind gennem en skade i huden.3 Begge tilstande kræver hurtig behandling for at forhindre forværring. Kontakt derfor din læge hurtigst muligt.
-
Hvornår er en infektion i et bensår alvorlig?
En infektion i et venøst bensår kan være alvorlig og i værste fald livstruende. Kontakt straks din læge eller hospitalet, hvis du har feber, hurtig puls, hurtig vejrtrækning eller tiltagende smerter. Andre tegn på alvorlig infektion kan være forvirring, svaghed eller døsighed.
-
Kan en infektion i et bensår udvikle sig til sepsis?
Ja. Sepsis kan opstå, hvis et venøst bensår bliver inficeret, og kroppens immunforsvar reagerer for kraftigt.4 Kontakt straks din læge eller hospitalet, hvis du har feber, hurtig puls eller hurtig vejrtrækning. Andre tegn på sepsis kan være døsighed, forvirring eller svaghed.
-
Hvad skal jeg gøre, hvis mit sår lugter?
Hvis dit sår lugter, kan det være tegn på bakterier eller dødt væv i såret. Hold området rent, og fortsæt med at bruge bandager og kompressionsbehandling som anbefalet. Hvis lugten fortsætter eller bliver værre, bør du kontakte din sygeplejerske eller læge for en nærmere vurdering.
